”Det bliver en mega fed dag med lidt kørsel, men det kan vi jo godt li’, vi chauffører”. Sådan lyder det fra lager og transport-lærling Rasmus Kortemose Christensen, da han fortæller om, hvad han skulle i sidste uge.

Se filmen eller læs med herunder.

– I sidste uge var vi på virksomhedsbesøg med skolen, så vi kunne se, hvordan andre virksomheder bygger deres lager op og får tingene til at køre. Det er fedt, når vi kommer ud og ser noget andet, end det vi plejer. På den måde får vi ny viden om de nye teknologier, der findes indenfor lagerområdet.

– En af de andre elever i klassen arbejder for Abena, så han kunne sørge for en rundvisning på deres lager. Bagefter tog vi ud til Flyvevåbnet i Skrydstrup. Her kunne vi se alt det, som det danske militær skal bruge og det kræver jo et kæmpe overblik og at de har godt styr på lageret.

Om Rasmus Kortemose Christensen

Rasmus er i gang med en transportuddannelse i lager og logistik. Til daglig har han en praktikplads hos Danfoss og går på hovedforløbet på EUC Syd

Han er ambassadør for transportuddannelserne. Følg ham på Instagram og se hans hverdag som transportlærling.

Læs mere om uddannelsen i lager og logistik

 

Et opslag delt af Rasmus (@rasmus97_transport) den