splash_5

Tilmeld

Hvordan du ansøger og optages på en erhvervsuddannelse afhænger af om du begynder din uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse – eller om du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.

optagelse.dk
Tilmelding til en erhvervsuddannelse sker online via optagelse.dk. Er du under 18 år, skal du udfylde en ansøgning i samarbejde med UU og dine forældre.

Inden du udfylder din ansøgning, skal du tage stilling til hovedområde og fagretning. Transportuddannelserne ligger inden for det hovedområde, der hedder ”Teknologi, byggeri og transport”, hvorunder “transport” er en fagretning.

Få hjælp hos skolen
Hvis du har brug for hjælp i forhold til din ansøgning, så kontakt den skole, du ønsker at søge ind på.

UU-vejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) findes over hele landet. De tilbyder vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv til forskellige grupper af unge. På optagelse.dk kan du finde et oversigt over alle lokale UU-centre.