Lufthavnsoperatør

Lufthavnsoperatør

Synes du, at det lyder spændende at arbejde i en lufthavn? Kunne du tænke dig at være en del af det team, der sørger for at flyene er lastet korrekt, og at flyvepladsen er vedligeholdt? Så skulle du overveje at blive lufthavnsoperatør.

Som lufthavnsoperatør lærer du at udføre de almindelige arbejdsopgaver inden for lufthavnslogistikken, som udføres af transportarbejdere. Du står for gods- og bagagehandling til og fra fly, du kan laste og losse flyene, mens du også er med til at sikre og vedligeholde flyvepladsen.

Skole og praktik
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Du skal derfor have en læreplads i en virksomhed for at gennemføre hele uddannelsen.

Hvor lang tid tager det?
Det er meget forskelligt hvor lang tid uddannelsen tager. Uddannelsen varer normalt 3,5 år (inkl. 1 år på grundforløbet). Men det kan også gå hurtigere, hvis du f.eks er over 21 år og har relvant erhvervserfaring.

Ring til skolen
Kontakt en skole for at få mere information om uddannelsen.