Hvis man opfylder nogle særlige adgangsbetingelser – og kender en virksomhed, der vil indgå en lærekontrakt indenfor denne ordning – så kan man gennemføre hele erhvervsuddannelsens hovedforløb på 1,5 år mod normalt 2,5 år.
Der findes en særlig ordning for voksne, der ikke har erfaring fra transporterhvervet, men som gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse indenfor transport. Læs mere
På lagerområdet er der mulighed for skolepraktik – der er dermed garanti for, at du kan gennemføre din uddannelse, hvis grundforløbet bliver gennemført tilfredsstillende. Det betyder, at hvis du ikke kan få en læreplads, bliver skolen din praktikvirksomhed. Læs mere
Det er som udgangspunkt dit ansvar at finde en læreplads. På skolen vil der være masser af hjælp at hente – men i sidste ende afhænger det af din ihærdighed og opsøgende indsats. Mange virksomheder søger løbende lærlinge og slår lærepladserne op – f.eks. i aviser eller på internettet. Men det kan også give gevinst at søge læreplads hos virksomheder uopfordret evt. ved et personligt fremmøde på virksomheden. Læs mere