Over 21 år – uden erfaring

Der findes en særlig ordning for voksne, der ikke har erfaring fra transporterhvervet, men som gerne vil gennemføre en erhvervsuddannelse indenfor transport.

Hvis man opfylder nogle særlige adgangsbetingelser – og kender en virksomhed, der vil indgå en lærekontrakt indenfor denne ordning – så kan man gennemføre hele erhvervsuddannelsens hovedforløb på 1,5 år mod normalt 2,5 år.

Det er læretiden i virksomheden, der er kortere. Skoleuddannelsen er den samme som for unge lærlinge, og man vil normalt gå på hold med de unge lærlinge.

De særlige adgangsbetingelser er, at man:

  • har haft kørekort (kategori B til personbil) i mindst 3 år; det betyder, at man skal være mindst 21 år
  • har gennemført et grundforløb i en erhvervsuddannelse
    eller
  • har gennemført en anden offentlig ungdomsuddannelse af mindst 1 års varighed, f.eks. på gymnasiet, HHX eller HTX

Hvis man ønsker en kort grundlæggende transportuddannelse, kan det faktisk gøres på et enkelt år.
På de fleste transportuddannelser er der nemlig mulighed for, at man stopper efter et år. Så har man fået de mest vigtige kvalifikationer og kan f.eks. køre som godschauffør. Læs mere

Hvis du vælger en kort uddannelse, kan det gøres på under et år, men hvis du ønsker at blive faglært og få et svendebrev, tager det oftest lidt længere. Der findes uddannelser som varer op til 3,5 år i alt. Men hvis du er over 21 år og måske allerede har en praktikplads, så kan uddannelsen gennemføres på ca. 2,5 år. Læs mere
En erhvervsuddannelse er en meget praktisk uddannelse, hvor du ofte arbejder med dine hænder. En stor del af uddannelsen foregår i en virksomhed. Læs mere