splash_3

Branchen

Hvis man er på udkig efter en god uddannelse, et godt job og spændende fremtidsudsigter, er transportbranchen et godt sted at stille skarpt på.

Der findes forskellige fordomme om at arbejde i transportbranchen, men de færreste holder stik. Transportbranchen byder nemlig på en bred vifte af jobmuligheder, og med en afsluttet uddannelse, er der gode muligheder for at få et fast arbejde.

Branchen har tradition for, at der skal være plads til alle – er du mest til at udføre dit arbejde på egen hånd, er der mulighed for det.  Er du omvendt mere til at løfte i flok og arbejde tæt sammen med gode kollegaer, kan det også lade sig gøre.

Gennemsnitsalderen i branchen er stigende, så der er et stort behov for yngre kræfter til at tage over. Med andre ord: Der er brug for dig!