splash_2-1-4

Meritvejen

Meritvejen er for de meget erfarne. Du skal være mindst 25 år og have mindst 4 års erfaring fra transportbranchen.

At få merit betyder at få godskrevet det, man kan – uanset hvordan man har lært det. Det, du allerede kan, får du merit for. Det, du mangler, får du uddannelse i.

Som erfaren transportarbejder skal du altså ikke på skolebænken for at lære ting, som du kan i forvejen. Du får merit for de uddannelser, kurser og erfaring fra job og privatliv, som du allerede har ”i rygsækken”.

Få hjælp hos skolen
Kontakt en skole for at få mere information om, hvordan dit forløb via Meritvejen vil komme til at se ud. Find en oversigt over skoler.