splash_3

Kurser

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) er målrettet både ansatte og ledige, der ønsker opkvalificering med henblik på en specifik branche. 

AMU-kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte medarbejdere fra private og offentlige virksomheder. Ledige og selvstændige erhvervsdrivende har også mulighed for at bruge kurserne. Det er korte kursusforløb, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb. Nogle kurser varer kun en enkelt dag. Andre kurser kan vare flere uger.

Inden for transportområdet er der udviklet en masse spændende AMU-kurser, som kan give dig mulighed for beskæftigelse inden for transportområdet uden at skulle tage en længere erhvervsuddannelse.

Find dine AMU-kurser
På hjemmesiden amukurs.dk kan du finde frem til en masse AMU-kurser inden for blandt andet transport.

Mange transportskoler udbyder både AMU-kurser og erhvervsuddannelser. Kontakt din nærmeste skole for at høre, hvad de kan byde på.