For de unge

For de unge

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Det varer i alt 3,5 år for de fleste.

Grundforløbet foregår på skolen, mens en stor del af hovedforløbet foregår i en praktikvirksomhed.

Grundforløbet er delt op i to dele, der sammenlagt varer et år. Nogle skal have både 1. og 2. del, mens andre kan nøjes med at tage den 2. del. Det afhænger af flere ting – f.eks. alder og erfaring.

Grundforløb på 1 år
Hvis du begynder direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du normalt både have grundforløbets 1. og 2. del.

Grundforløb på ½ år
Hvis det er noget tid siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du også optages direkte på grundforløbets 2. del.

Du kan også starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis du har en aftale om en læreplads med en arbejdsgiver.

Hovedforløb
I løbet af dit grundforløb skal du søge praktikpladser, da det er adgangsgivende til hovedforløbet. På skolen vil du få hjælp til, hvordan du søger praktikpladser.

På nogle uddannelser er der også mulighed for at gå i skolepraktik.

Få hjælp hos skolen
Kontakt en skole for at få mere information om, hvordan dit forløb vil komme til at se ud. Find en oversigt over skoler.