• Aarhus TECH
  • Aarhus TECH
  • Aarhus TECH
  • Aarhus TECH
  • Aarhus TECH

AARHUS TECH

Hvis du har lyst til en anderledes og sjov skoledag, hvor du kombinerer teori og praksis, så har du alle muligheder for her at finde den rette uddannelse. Transport og logistik ligger i Viby i et dejligt studiemiljø sammen med flere andre erhvervs- og efteruddannelser. Vores center er en del af AARHUS TECH, som er en af landets største erhvervsskoler med ca. 3.800 elever.

Antal elever (grundforløb transport)
Både om efteråret og foråret er der ca. 40 – 50 elever på grundforløb 2.

Grundforløbsuddannelser

  • Buschauffør i kollektiv trafik
  • Lager- og terminaluddannelsen
  • Vejgodstransportuddannelsen

Transportuddannelser (specialer)

Holdstart
August og januar.

Derfor skal du vælge AARHUS TECH
Vi prøver på at skabe Danmarks bedste transportuddannelse, hvor du bliver så dygtig til dit håndværk, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte dig. Vi ønsker at være erhvervsskolen, for de som kan og vil transportfaget.

En typisk skoledag
Lige uden for vores undervisningslokaler ligger vores truckhal med trucks og lagerreoler, lastbiler, busser og kranbiler. Derfor kan vi gå direkte fra et undervisningslokale ind i hallen og både se og prøve, hvordan virkeligheden er med disse fantastiske maskiner.

Det sociale miljø
Du bliver undervist i et voksent miljø, hvor du færdes sammen med andre voksne, som f.eks. er i gang med et AMU-kursus. Det mener vi er en klar fordel. På den måde er du sammen med andre elever, som senere kan blive dine nye kolleger, når du er færdig med dit grundforløb. Vi prøver at skabe et realistisk studiemiljø med de samme rammer, som du vil opleve, når du kommer ud på en arbejdsplads.

Den første uge
Et godt socialt sammenhold er vigtig for, at du lærer noget. Derfor bruger vi altid de første dage på spændende virksomhedsbesøg. Vi har også gode erfaringer med at tage på en tur med overnatning, hvor eleverne lærer hinanden godt at kende.

Hensyn og hjælp til ordblinde og elever med særlige udfordringer
Inden du begynder på din uddannelse, bliver du inviteret til en samtale med vores vejleder. Her snakker I om dine forventninger til din uddannelse. Sammen finder I ud af, hvordan du gennemfører uddannelsen på den bedste måde. Hvis du har behov for særlige hjælpemidler, så kan vi også tilbyde det.

Hjælp og støtte
Du kan altid få råd og vejledning hos vores studie- og erhvervsvejleder. Det kan f.eks. være i forhold til din hverdag på skolen, eller hvis du har spørgsmål om videreuddannelse.