Togklargører

Er du til et praktisk arbejde, hvor din opgave består i at sikre, at godstog og passagertog er klargjort til afgang, at vognene er koblet rigtigt sammen, og at bremserne fungerer, som de skal? Så findes der en uddannelse for dig – nemlig togklargøringsuddannelsen.

Som togklargører arbejder du med at flytte og sætte togvogne sammen. En vigtig del af arbejdet går ud på at kontrollere bremser, koble vogne og bremseslanger sammen og efterse togene, før de kan meldes klar til afgang.

Som togklargører kan du enten specialisere dig i gods- eller passagertog. En togklargører kan arbejde hos DSB, privatbaner eller i andre virksomheder indenfor transportbranchen.

Se Arthikan tage styringen som elev

Skole og læreplads

Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring. Du skal derfor have en læreplads for at gennemføre uddannelsen.

Hvor lang tid tager det?

Togklargører med speciale i passagertog: 2 år (inkl. 1 år på grundforløbet).
Togklargører med speciale i godstog: 2 år og 2 måneder (inkl. 1 år på grundforløbet).

5 grunde til at jobbet som togklargører passer til dig
1. Du foretrækker et job, hvor du er aktiv og kan bruge din krop og hænder i arbejdet.
2. Du brænder for et job, hvor du kan udvikle tekniske færdigheder og viden.
3. Du vil gerne have et job, hvor dit arbejde sikrer, at både varer og mennesker når frem til tiden.
4. Du trives i et job, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team, der sikrer togdriften.
5. Du ønsker et job, hvor du bidrager til bæredygtighed ved at flytte dele af trafikken fra vejene til togskinnerne.

En erhvervsuddannelse er en meget praktisk baseret uddannelse, hvor en stor del af undervisningen foregår på lærepladsen. Resten af uddannelsen foregår i skolen. Læs mere
Hvis du vælger en kort uddannelse, kan det gøres på under et år, men hvis du ønsker at blive faglært og få et svendebrev, tager det oftest lidt længere. Der findes uddannelser som varer op til 3,5 år i alt. Men hvis du er over 21 år og måske allerede har en læreplads, så kan uddannelsen gennemføres på ca. 2,5 år. Læs mere
Transportbranchen er en rummelig branche, hvor der er plads til alle dem, der vil være med til at tage styringen og holde samfundet kørende. Læs mere