Hej, jeg hedder Mathilde, og jeg er blandt en af TURs nye rollemodeller. Jeg glæder mig til at holde oplæg om mine erfaringer som kvinde i Transportbranchen, og jeg håber på at inspirere flere kvinder til at vælge en transportuddannelse.

Mathilde, 20 år

Uddannelse: Vejgodschauffør
Virksomhed: Frode Laursen
Skole: Aarhus Tech

Min vej til en transportuddannelse:
Min passion for at køre bil var det, der først ledte mig til at overveje en transportuddannelse. Jeg har altid elsket friheden og ansvaret ved at sidde bag rattet, og tanken om at gøre det til min karriere var utrolig tiltalende. Transportbranchen gav mig mulighed for at kombinere min interesse med en uddannelse, der tilbyder spændende udfordringer og variation i hverdagen.

Det fede ved min transportuddannelse:
Det bedste ved min uddannelse er, at ingen dage er ens. Der er altid nye opgaver, nye steder at køre til, og forskellige mennesker at møde. Jeg elsker variationen i arbejdet og muligheden for hele tiden at lære nyt.

Mine fremtidsdrømme:
En af mine store drømme er at tage min karriere med til Australien og køre eksporttransport. Jeg ser det som en unik mulighed for at opleve verden samtidig med at jeg arbejder med noget, som jeg brænder for.

Hvad jeg glæder mig mest til som rollemodel:
Jeg ser frem til at bruge min rolle som en platform til at inspirere flere kvinder til at vælge en karriere inden for Transportbranchen. Det er en branche med masser af muligheder, og jeg vil gerne vise, at kvinder kan trives og gøre der lige så godt som mænd i denne verden.

Hvad jeg gerne vil opnå ved at være rollemodel:
Mit mål er at gøre en forskel ved at tiltrække flere kvinder til branchen. Jeg vil vise, at Transportbranchen er for alle uanset køn, og at det er et sted, hvor man kan opbygge en meningsfuld karriere.