Kranfører

Kranførere holder samfundet kørende

Som kranfører kan du både tage styringen over kranen, planlægning og sikkerhed. Det lærer du på uddannelsen, som også giver dig åbne fremtidsmuligheder.

Som kranfører byder hver dag på nye og spændende opgaver, som du skal være med til at løse. Det er sjældent, at to dage er ens. Du kommer til at arbejde tæt sammen med andre om at flytte både enormt og mindre materiel, og som kranfører er du en af de vigtigste i processen – for hvordan flytter man lige 800 tons uden en kranfører?
Det arbejde, du laver som kranfører, er hver dag med til at holde hele samfundet kørende. Og der er brug for kranførere, der kan tage styringen og få tingene til at ske. Er det dig?

Hvis du vælger en kort uddannelse, kan det gøres på under et år, men hvis du ønsker at blive faglært og få et svendebrev, tager det oftest lidt længere. Der findes uddannelser som varer op til 3,5 år i alt. Men hvis du er over 21 år og måske allerede har en praktikplads, så kan uddannelsen gennemføres på ca. 2,5 år. Læs mere
Hvordan du ansøger og optages på en erhvervsuddannelse afhænger af, om du begynder din uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse – eller om du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end et år siden. Læs mere
Kravet for optagelse på en erhvervsuddannelse er forskelligt afhængig af, om du har en læreplads i en virksomhed, før du starter på uddannelsen eller ej. Læs mere