Kender du én, som fortjener at blive hyldet for at gøre et særligt stykke arbejde som transportlærling?

Foto: Colourbox

ATL, Arbejdsgiverforeningen Transport & Logistik, uddeler igen i år en pris til en transportlærling, som har gjort en særlig indsats. Prisen gives til en lærling, som er et forbillede for andre unge, der kunne overveje at arbejde i transportbranchen. Den bliver uddelt på ATL’s årsdag den 26. maj 2020. Kåringen skal være med til at sætte fokus på rollemodeller og ikke mindst de mange gode fortællinger fra transportbranchen.

Hvem kan vinde prisen?
Lærlinge kan blive nomineret til prisen af den virksomhed, hvor de er i lære eller af den skole de går på. For at blive nomineret skal lærlingen have bestået en svendeprøve som godschauffør, kranfører, mekaniker eller lager- og terminalarbejder. Derudover skal man være færdigudlært i perioden mellem den 1. marts 2019 og den 1. marts 2020.

Virksomheder og skoler kan frem til fredag den 17. april 2020 nominere den lærling, som de mener fortjener at blive hyldet.

Læs mere om prisen og nominér en lærling her