Projektet ”Transportbranchen i en ny tid” skal fortælle danskerne, hvor væsentlige transportuddannelser er for det danske samfund.

Transportuddannelserne har længe gerne ville fortælle omverden, hvor vigtig transportbranchen er for det danske samfund. Den nuværende situation med COVID-19 har vist, at transportbranchen er uundværlig. Mens det meste af landet er lukket ned, arbejder transportbranchen stadig som normalt – faktisk endnu hårdere og med endnu mere fokus på sikkerhed. Transportbranchen hjælper med at holde Danmark i gang på trods af Coronakrisen.

Projektet ”Transportbranchen i en ny tid” har fokus på at gøre transportuddannelserne til et attraktivt valg, som andre ser på med respekt både under og efter uddannelse. Projektet skal vare et år og begynder den 1. maj 2020.

Kendskab til branchen skal udbredes
Alle transportuddannelser løfter en nødvendig opgave for samfundet. Det kan man f.eks. se, når ambulancebehandlere rykker ud ved akut behov for redning eller behandling. Eller når lageroperatører, lufthavnsoperatører og havne- og terminalarbejdere laster og sorterer varer. Varer som kommer videre til chauffører, der leverer dem til butikkerne, så hylderne aldrig er tomme. Mens buschauffører og togklargøre er med til at sikre et trygt, offentligt transportsystem for passagerer.

Det er sådanne historier, som projektet skal fortælles til danskerne i en kampagne, der kommer til efteråret. Historierne skal fortælles, så flere bliver klar over de gode jobmuligheder, der er i transportbranchen, og får lyst til at vælge en transportuddannelse.

Kampagnen skal også fortælle om transporterhvervets historie i Danmark, hvilken rolle det har spillet – og vil spille i fremtiden.