Spørgsmål & Svar
Her kan du finde svar på en lang række ofte stillede spørgsmål. Svarene gives både som videoklip og tekst.
Om uddannelserne
Jeg kan godt lide at komme på skolen i skoleperioderne, fordi jeg har et godt forhold til mine medstuderende og lærere. Lærerene er forstående og er gode til at hjælpe.
Jeg har tre faste kammerater på skolen, jeg altid er sammen med. Hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af, så hjælper de mig. Og omvendt hvis en af dem har brug hjælp, så er det mig, der hjælper. Alle kan altid finde en plads i klassen. Der er ikke nogen, som bliver holdt udenfor, ligesom det ofte sker i folkeskolen.
At være ordblind er ingen hindring for at gennemføre en transportuddannelse. Der er mange ordblinde inden for transportuddannelserne, og der er endnu flere ude i selve branchen, så ordblindhed eller lignende behøver ikke forhindre dig i at starte på en transportuddannelse.
Der er gode muligheder for elektronisk hjælp til højtlæsning
- I skoleperioderne: Skolen kan hjælpe med udstyr til højtlæsning i de fleste fag, også på grundforløbet.
- I forbindelse med prøver: Alt materiale til kørekort og certifikater, herunder prøverne, findes med højtlæsningsmulighed.
- I oplæringsvirksomhederne: I oplæringstiden er der gode muligheder for elektronisk hjælp til højtlæsning af arbejdsopgaver.
Der er mange forskellige job- og uddannelsesmuligheder i transportbranchen. Man kan tage en lærlingeuddannelse inden for:
- Lager
- Vejgodstransport
- Kranfører
- Lufthavnsområdet
- Havneområdet
- Togklagøringsområdet
- Turist- og Rutebus
I løbet af uddannelsen har du mulighed for at tage forskellige kørekort. Du får altid kørekort til personbil. På lagerområdet kan man vælge et speciale i transport, så man får kørekort til lastbil. Det gælder også, hvis man kommer i skoleoplæring. Inden for chaufførområdet får man altid kørekort til lastbil og til anhænger.
Hvis du har gået på andre uddannelser, har arbejdserfaring eller lignende, kan du få godskrivning. Godskrivning betyder, at du får kortere skoletid og/eller kortere oplæringstid.
Hvordan og hvor meget skal du tale med din skole om.
De formelle krav for at komme ind på en transportuddannelse er, at man har bestået både dansk og matematik i folkeskolen. Har man ikke det, kan man komme til en optagelsesprøve på erhvervsskolen. I den forbindelse er der også en samtale.
Kravene for at starte på en transportuddannelse er de samme som for de øvrige erhvervsuddannelser. Ønsker man en transportuddannelse med kørekort til lastbil eller bus, er der nogle nogle helbredsmæssige krav, man skal leve op til.
Det varierer fra uddannelse til uddannelse, hvilke certifikater og kørekort du får. Grundreglen er, at du får de kørekort og certifikater, du har brug for, for at udføre dine arbejdsopgaver inden for den branche, hvor du har læreplads. For eksempel får man under uddannelsen til kranfører:
- kørekort til lastbil og anhænger
- krancertifikat til lastbilmonteret kraner
- certifikat til mobilkran
Grundtanken med erhvervsuddannelser er, at først lærer man noget på skolen, og så arbejder man med det i oplæringsvirksomheden. På transportuddannelserne udgør skoletiden ca. 30 uger og oplæringstiden varer 80 uger ud af den samlede uddannelsestid på 2 ½ år. Dermed er oplæringstiden klart den væsentligste del af den samlede uddannelsestid.
Kravene for at starte på en transportuddannelse er de samme som for de øvrige erhvervsuddannelser. Ønsker man en transportuddannelse med kørekort til lastbil eller bus, er der nogle helbredsmæssige krav, man skal leve op til.
Der er også en lang række AMU-uddannelser, som kan give dig nye kompetencer og dermed forbedre dine jobmuligheder.
Efter endt uddannelse kan du også læse videre inden for Videregående Voksen Uddannelse. Opsøg skolen for yderligere information om mulighederne for videreuddannelse.
Når du er i praktik og på skole i dit grundforløb, får du lærlingeløn. Lærlingelønnen starter på ca. 8600 kr. og slutter på ca. 10.000 kr. om måneden.
Du kan også altid henvende dig til din fagforening, som på transportområdet er 3F.
Inden for chaufførområdet får man kørekort til lastbil og til anhænger, og man får ofte certifikat til lastbilmonteret kran.
Der er fem forskellige chaufførområder, man kan få svendebrev til. Man kan blive faglært inden for:
- Tanktransport
- Renovation, hvor man arbejder med affald og genbrug
- Flyttechauffør
- Godschauffør
- Kranfører
- Lager og logistik
- Lager og transport
- Godschauffør
Kravene for at starte på en transportuddannelse er de samme som for de øvrige erhvervsuddannelser. Ønsker man en transportuddannelse med kørekort til lastbil eller bus, er der nogle nogle helbredsmæssige krav, man skal leve op til.
Det er en god ide at melde sig ind i fagforeningen allerede under grundforløbet. 3F, som er fagforening på transportområdet, kan hjælpe dig, hvis du kommer i problemer med dit uddannelsesforløb f.eks. omkring løn- og arbejdsvilkår. Derfor er det vigtigt at være medlem af fagforeningen, allerede fra første dag i oplæringsvirksomheden eller i skoleoplæring.
Om at få en læreplads
Når man går på grundforløb, vil man lære, hvordan man søger en læreplads og skriver en ansøgning. Erfaringen viser, at en god måde at skaffe en læreplads på, er ved at besøge virksomheder, forsøge at komme til at tale med en ansvarlig driftsleder, og aflevere sin ansøgning. Der er nemlig stadig mange virksomheder, der ikke har haft en lærling endnu. Det er ofte den personlige kontakt, som er afgørende for, om man får en læreplads.
Jeg søgte min læreplads på Internettet. Jeg søgte hos mange vognmænd, og Frode Laursen var en af dem, som tog kontakt til mig. Jeg sendte min ansøgning, så den var hos dem onsdag morgen, og tirsdag ugen efter fik jeg opringning fra dem, om jeg vil have en læreplads. Det takkede jeg ja til. Og så startede jeg sammen med 16 andre lærlinge.
Nej, det kræver ikke en læreplads, før man starter på uddannelsens grundforløb. Der er næsten ingen unge, som har en læreplads, når de begynder på deres transportuddannelse. For at komme videre på hovedforløbet kræver det en læreplads eller optagelse på skoleoplæring, som findes på lagerområdet.
På lagerområdet er der mulighed for skoleoplæring. Her er der to specialer i henholdsvis logistik og transport. Skoleoplæring er en uddannelsesgaranti, som de fleste kan opnå. Kan man ikke få en uddannelsesaftale, bliver skolen ens oplæringsvirksomhed. Mens man er i skoleoplæring, søger man en ordinær uddannelsesaftale inden for en virksomhed.
Man kan også søge oplæringsvirksomhed uden for lagerområdet. Det kunne for eksempel være inden for chaufførområdet. Hvis man har taget et andet grundforløb end lager, har man stadig gode muligheder for at komme i skoleoplæring. Det kan man tale med skolen om.
Mit råd til at lave en god ansøgning er at holde det simpelt. Ansøgningen og CV’et skal begge være maks én side langt, og du skal fange modtageren med det samme. På den måde sikrer du, at hele din ansøgning bliver læst.
Om branchen
Kranfører: Jeg møder ved halv syv-tiden. Jeg sidder ca. et kvarter og taler med kollegaerne, inden vi går ud og gør kranen klar til det første job. Det kan være en lang dag, og det kan være en kort dag. Det varierer meget.
Inden for chaufførerområdet varierer det meget. Der er arbejdstiden mere fleksibel. Man kan møde tidligt, og man kan også have lange arbejdsdage. Det hænger blandt andet sammen med reglerne for køre-og hviletid. Lastbilen skal ud at køre så meget som muligt, og varerne skal frem, før man kan holde fri.