Er du i tvivl, om hvilken uddannelse du skal tage? Kom og mød TUR til DM i Skills, der afholdes den 28.-30. april 2022. Her kan du høre om de forskellige transportuddannelser og vinde fede præmier.

Så er der ikke længe til, at Danmarks største uddannelsesevent, DM i Skills, bliver afholdt. Det sker den 28.-30. april i Høng, hvor der er lagt op til den helt store fest.

Over tre dage vil lærlinge fra hele landet dystre om at blive den bedste inden for deres fag, og det er muligt for besøgende at følge med i de konkurrencer og discipliner, som konkurrencedeltagerne skal igennem. Her er både konkurrencer i detailhandel, møbelpolstring, tømrerfaget, vejgods mv.

Hør om transportuddannelserne

Udover at heppe på konkurrencedeltagere er der til DM i Skills mulighed for at snuse til de forskellige erhvervsuddannelser. Her vil TUR være til stede med en hel hær af TUR-medarbejdere og transportlærlinge, der vil fortælle nysgerrige om de mange uddannelsesmuligheder, der er inden for transportbranchen.

Du kan læse mere om de transportlærlinge, du kan møde på standen her og lære mere om deres vej til en transportuddannelse.

Vind fede præmier

På standen vil du også kunne prøve flere forskellige sjove aktiviteter, der kan udløse en præmie. Du kan eksempelvis øve dine pakke- og logistikkompetencer på vores kranbil, køre gaffeltruck i vores simulator eller prøve lykken i vores transportlykkehjul.

Skulle du have lyst til at hvile benene efter at have dystet i vores konkurrencer, er du velkommen til at tage hvil i vores minibiograf, hvor du kan nyde et par gode film om det fede ved at have et job transportbranchen.

GRATIS INDGANG – find os i hal 2

Der er gratis indgang til DM i skills. TUR har standnummer 1046 + 1047 på Græsplænen (hal 2). Se det fulde program og få flere informationer om eventet på skillsdenmark.dk.

Vi glæder os til at se dig og garanterer, det bliver sjovt!