Ambulancebehandler

Brænder du for at hjælpe andre, og kunne du tænke dig at være en del af det team, der rykker ud for at hjælpe mennesker, der er blevet akut syge eller er kommet til skade?

En ambulancebehandler rykker ud ved ulykker eller sygdom og hjælper mennesker, der har brug for redning eller akut behandling. Ambulancebehandleren vurderer en patients tilstand, yder førstehjælp og giver behandling på ulykkesstedet eller i ambulancen på vej til hospitalet.

Du får viden om anatomi, fysiologi og sygdomme og lærer at bruge ambulancens udstyr og andre instrumenter til redning eller behandling. Derudover lærer du at møde patienter og pårørende på en respektfuld måde. Du bliver også god til at tænke hurtigt og holde hovedet koldt, når der sker ulykker.

Som faglært ambulancebehandler kan du være ansat på brandstationer eller redningsstationer.

Se Sebine tage styringen som elev

Skole og læreplads

Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring. Du skal derfor have en læreplads i en virksomhed, der udfører ambulancekørsel, for at gennemføre uddannelsen.

Oplæringsdelen af uddannelsen varer ca. 107 uger i alt og veksler mellem oplæring i ambulance og på hospital. Som udgangspunkt kører du som tredjemand i ambulancen. På et senere tidspunkt i uddannelsesforløbet, når du har fået viden nok, kan du køre som anden mand.

Fag på skolen

På skolen bliver du undervist i fag som førstehjælp, beredskab, sundhed og sygdomslære, psykologi og kommunikation. Samtidig får du en række certifikater og kørekort.

Hvor lang tid tager det?

Uddannelsen varer normalt 4 år og 7 måneder i alt (inkl. 1 år på grundforløbet). Det kan også tage kortere tid, hvis du f.eks. har relevant erhvervserfaring.

En erhvervsuddannelse er en meget praktisk baseret uddannelse, hvor en stor del af undervisningen foregår på lærepladsen. Resten af uddannelsen foregår i skolen. Læs mere
Hvis du vælger en kort uddannelse, kan det gøres på under et år, men hvis du ønsker at blive faglært og få et svendebrev, tager det oftest lidt længere. Der findes uddannelser som varer op til 3,5 år i alt. Men hvis du er over 21 år og måske allerede har en praktikplads, så kan uddannelsen gennemføres på ca. 2,5 år. Læs mere
Det er som udgangspunkt dit ansvar at finde en læreplads. På skolen vil der være masser af hjælp at hente – men i sidste ende afhænger det af din ihærdighed og opsøgende indsats. Læse mere