Hvem arbejder med transport?

Os, der tager styringen

Der er mange mennesker, der hver dag tager styringen i transportbranchen og sørger for at holde samfundet kørende.

Med transportbranchens mange forskellige uddannelser og jobmuligheder, er der helt sikkert også én, der giver mening for dig. I transportbranchen bliver du en del af et uundværligt fællesskab, der hver dag sørger for, at der er varer på hylderne, at passagerne kommer fra A til B, at byggeprojekterne fungerer og togene kører til tiden – blandt andet.

I transportbranchen er der plads til alle. Og der er brug for dig. Her handler det ikke om, hvem du er, men hvad du vil.

Så hvis du vil være med til at tage styringen og begynde på en karriere, hvor der både er frihed, ansvar og fremtidsmuligheder, så er transportbranchen det helt rigtige sted for dig.

Hvis man ønsker en kort grundlæggende transportuddannelse, kan det faktisk gøres på et enkelt år.
På de fleste transportuddannelser er der nemlig mulighed for, at man stopper efter et år. Så har man fået de mest vigtige kvalifikationer og kan f.eks. køre som godschauffør. Læs mere
Ny mesterlære begynder med praktisk oplæring i virksomheden – modsat de almindelige forløb, hvor uddannelsen starter med et grundforløb på skolen. Hvis du tager din uddannelse via mesterlære, begynder du med andre ord med det samme i virksomheden. Læs mere
Meritvejen er for de meget erfarne. Du skal være mindst 25 år og have mindst 4 års erfaring fra transportbranchen. Læs mere