Hej, jeg hedder Christoffer. Jeg er ny ambassadør for TUR. Jeg er glad for mit valg af uddannelse. Til daglig snakker jeg med mange forskellige mennesker – både kunder og kollegaer – og det kan jeg godt lide. Og så har vi et fedt fællesskab på min arbejdsplads
Christoffer

Christoffer Christensen, 21 år

Lager- og logistikoperatørlærling

Virksomhed: Brødrene Dahl & Saint Gobain
Skole: Tradium Randers

Min vej til en transportuddannelse
Jeg har tidligere været i gang med mureruddannelsen, men jeg fandt ud af, at det ikke var mig. Så tog jeg en HF, og mens jeg læste, arbejdede jeg ved siden af hos Saint Gobain. Jeg fandt ud af, at jeg godt kan lide at snakke med mennesker, så da jeg var færdig med min gymnasiale uddannelse, så startede jeg på lager- og logistikuddannelsen.

Det fede ved min transportuddannelse
Jeg kan virkelig godt lide fællesskabet på arbejdet. Vi har det skønt sammen – og så er jeg glad for at snakke med kunder. Det giver mig en ekstra glæde i hverdagen.

Mine fremtidsdrømme
Jeg drømmer egentlig bare om at få en endnu mere stabil hverdag på arbejdspladsen, når jeg er færdig, og at får mere ansvar.