Meritvejen

Meritvejen er for de meget erfarne. Du skal være mindst 25 år og have mindst 1 års erhvervserfaring fra branchen.

At få merit betyder at få godskrevet det, man kan – uanset hvordan man har lært det. Det, du allerede kan, får du merit for. Det, du mangler, får du uddannelse i.

Som erfaren transportmedarbejder skal du altså ikke på skolebænken for at lære ting, som du kan i forvejen. Du får merit for de uddannelser, kurser og erfaring fra job og privatliv, som du allerede har ”i rygsækken”.

Er du over 25 år, kan du starte på Meritvejen, som er en erhvervsuddannelse, hvor man veksler mellem skoleophold og sit normale arbejde. Selve uddannelsesforløbet afhænger af den arbejdserfaring, du allerede har. Læs mere
Rummelighed er et af de nøgleord, der beskriver transportbranchen som arbejdsplads. Er du ansvarlig, og ønsker du at gøre en indsats – så kan du komme rigtig langt med en uddannelse inden for transportbranchen. Læs mere

Transportbranchen er en helt særlig branche, hvor vi mener det alvorligt, at her skal der være plads til alle: Både kvinder, mænd, LGBTQ+, ældre, unge, to-sprogede, ordblinde, personer med diagnoser, svære baggrunde og alle andre derimellem. Læs mere