Ny mesterlære

Ny mesterlære begynder med praktisk oplæring i virksomheden – modsat de almindelige forløb, hvor uddannelsen starter med et grundforløb på skolen. Hvis du tager din uddannelse via mesterlære, begynder du med andre ord med det samme i virksomheden.

Når du er i ny mesterlære, vil så meget som muligt af din uddannelse ske i din oplæringsvirksomhed. Du skal dog på skole for at få de fag, som virksomheden ikke selv kan uddanne dig i. Det er skolen og virksomheden, der aftaler, hvordan den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden suppleres med fag på skolen.

Du skal have en læreplads

For at komme i ny mesterlære skal du have lavet en specifik uddannelsesaftale om ny mesterlære.

Mange virksomheder søger løbende lærlinge og slår lærepladserne op – f.eks. i aviser eller på internettet. Men det kan også give gevinst at søge læreplads hos virksomheder uopfordret. Læs mere
Rummelighed er et af de nøgleord, der beskriver transportbranchen som arbejdsplads. Er du ansvarlig, og ønsker du at gøre en indsats – så kan du komme rigtig langt med en uddannelse inden for transportbranchen. Læs mere
På lærepladsen.dk kan du finde en oversigt over de virksomheder, der er godkendt til at uddanne lærlinge. Måske er der en virksomhed blandt disse, som du finder interessant. Husk at søge specifikt på virksomheder inden for transportområdet. Læs mere