Godschauffør

En godschauffør holder samfundets hjul kørende

Godschauffører tager hver dag styringen og får leveret lasten til tiden i al slags vejr. Det er et af de job i transportbranchen, hvor der både er eventyr, fremtidsmuligheder og frihed under ansvar.

Som godschauffør kører du på landevejen og tager styringen fra dit eget førerhus, hvor du selv bestemmer, hvor høj musikken skal være. Men at være godschauffør er også meget mere end det, for du skal også både læsse og losse lastbilen, planlægge og beregne ruter samt have styr på papirerne. Alt det lærer du på uddannelsen, som giver dig mange muligheder gennem hele livet.

Godschauffører er altafgørende for, at vi holder samfundet kørende. Og vi har brug for godschauffører, der tør tage styringen. Er det dig?

Hvis du vælger en kort uddannelse, kan det gøres på under et år, men hvis du ønsker at blive faglært og få et svendebrev, tager det oftest lidt længere. Der findes uddannelser som varer op til 3,5 år i alt. Men hvis du er over 21 år og måske allerede har en praktikplads, så kan uddannelsen gennemføres på ca. 2,5 år. Læs mere
Hvordan du ansøger og optages på en erhvervsuddannelse afhænger af, om du begynder din uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse – eller om du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end et år siden. Læs mere
Kravet for optagelse på en erhvervsuddannelse er forskelligt afhængig af, om du har en læreplads i en virksomhed, før du starter på uddannelsen eller ej. Læs mere