- Lager- og terminaluddannelsen
- Vejgodstransportuddannelsen
Ovenstående giver begge adgang til hovedforløb på: havne- og terminaluddannelsen, kranføreruddannelsen, lufthavnsuddannelsen samt togklargøringsuddannelsen.
Vi prøver på at skabe Danmarks bedste transportuddannelse, hvor du bliver så dygtig til dit håndværk, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte dig. Vi ønsker at være erhvervsskolen, for de som kan og vil transportfaget.
Lige udenfor vores undervisningslokaler ligger vores truckhal med trucks og lagerreoler, lastbiler og kranbiler. Derfor kan vi gå direkte fra et undervisningslokale ind i hallen og både se og prøve, hvordan virkeligheden er med disse fantastiske maskiner.
Du bliver undervist i et voksent miljø, hvor du færdes sammen med andre voksne, som f.eks. er i gang med et AMU-kursus. Det mener vi er en klar fordel. På den måde er du sammen med andre elever, som senere kan blive dine nye kolleger, når du er færdig med dit grundforløb. Vi prøver at skabe et realistisk studiemiljø med de samme rammer, som du vil opleve, når du kommer ud på en arbejdsplads.
Et godt socialt sammenhold er vigtig for, at du lærer noget. Derfor bruger vi altid de første dage på spændende virksomhedsbesøg. Vi har også gode erfaringer med at tage på en tur med overnatning, hvor eleverne lærer hinanden godt at kende.
Inden du begynder på din uddannelse, bliver du inviteret til en samtale med vores vejleder. Her snakker I om dine forventninger til din uddannelse. Sammen finder I ud af, hvordan du gennemfører uddannelsen på den bedste måde. Hvis du har behov for særlige hjælpemidler, så kan vi også tilbyde det.
Du kan altid få råd og vejledning hos vores studie- og erhvervsvejleder. Det kan f.eks. være i forhold til din hverdag på skolen, eller hvis du har spørgsmål om videreuddannelse.