UCplus

UCplus er en ægte brancheskole med tæt kontakt til de brancher vores uddannelser retter sig mod. I mere end 40 år har UCplus uddannet professionelle buschauffører til den kollektive og private bustrafik, og det gør UCplus til den ældste og en af de største uddannelsesinstitutioner for buschauffører i Danmark. På UCplus kan du tage erhvervsuddannelsen til buschauffør. Derudover uddanner vi chauffører til gods-, taxi- og handicapkørsel samt Metro Stewarder og vagter.

Derfor skal du vælge UCplus

På UCplus bliver du undervist af lærere, der alle selv har erfaring med at køre bus og dermed præcis ved, hvad der skal til for at blive en dygtig buschauffør. Vi stiller krav til dig, men du bliver mødt i øjenhøjde, og vi står altid klar til at hjælpe dig.

Tæt kontakt til virksomheder

Da vi også står for at efteruddanne mange buschauffører, vil du hver dag møde buschauffører i uniform på skolen. Det er med til at give et meget stærkt fagligt miljø – og ikke mindst en ualmindelig tæt kontakt til forskellige busvirksomheder. Den tætte kontakt til busvirksomhederne betyder blandt andet, at vi kan garantere, at der er en læreplads til alle de elever, vi optager på uddannelsen. Den tætte kontakt er også med til at sikre en høj grad af motivation hos eleverne, og gennemførelsesprocenten på vores grundforløb er høj.

En typisk skoledag

En erhvervsuddannelse til buschauffør er i høj grad en praktisk uddannelse, og al teorien bliver afprøvet i virkeligheden. I undervisningslokalet foregår der både gruppearbejde og tavleundervisning, og på asfalten og manøvrebanen lærer du at køre og operere i bussen.

Opstart

Ved opstart på grundforløbet bruger vi meget tid på, at alle elever falder til. Teambuilding og sociale aktiviteter er en del af skoleskemaet i den første tid. Klassen får tilknyttet en klasselærer, der fungerer som mentor og fast kontaktperson under hele forløbet.

Uddannelsescenteret UCplus
Mileparken 12A
2740 Skovlunde
Tlf.: 44 87 01 00

Besøg hjemmesiden

Mange virksomheder søger løbende lærlinge og slår lærepladserne op – f.eks. i aviser eller på internettet. Men det kan også give gevinst at søge læreplads hos virksomheder uopfordret. Læs mere
Lyder en anerkendt, praktisk uddannelse, spændende jobs og en fremtid med en masse muligheder som noget for dig? Så skal du helt klart blive en del af transportbranchen. Læs mere