Hej jeg hedder Alexander. Jeg er en af TURs nye rollemodeller. Jeg nyder virkelig min uddannelse og er virkelig stolt af at kunne vise mit fag frem. Jeg elsker friheden i arbejdet og de mange bekendtskaber jeg har fået på vejen.
Alexander

Alexander, 22 år

Uddannelse: Godschauffør
Virksomhed: AL. Logistik v/ Anders Lauritzen
Skole: AMU Nordjylland

Min vej til en transportuddannelse:
Jeg har altid været glad for biler og store køretøjer. Jeg tog en HHX, men kunne mærke jeg ikke havde lyst til et traditionelt kontorarbejde. Jeg arbejdede tæt med lastbilchauffører i mit sabbatår og besluttede, at det skulle jeg også prøve.

Det fede ved min transportuddannelse:
Det fedeste ved min uddannelser er de gode kollegaer og klassekammerater, de spændende oplevelser i hverdagen og den frihed under ansvar jeg har.

Mine fremtidsdrømme:
Min plan er at blive i branchen i mange år, da jeg virkelig nyder mit arbejde. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at videreuddanne mig inden for branchen, som f.eks. speditør eller kørselsdisponent.

Hvad jeg glæder mig mest til som rollemodel:
Jeg glæder mig til at lære de andre rollemodeller at kende og skabe nye relationer. Derudover glæder jeg mig til at dele ud af min hverdag og forhåbentligt inspirere andre unge til at tage en uddannelse inden for transportbranchen.